HVordan startede det

Det hele startede ved Meinhardts mor, som arbejder i hjemmeplejen.
Hjemmeplejen havde taget sine forholdsregler og bedt pårørende om at begrænse besøg, gerne den samme hver gang, for ikke at viderebringe smitte til personalet.
Meinhardts mor fortæller, at hun oplevede at de ældre følte stor afsavn til deres familier og at de var ensomme. Meinhardt og Preben kommer til at tale med Dennis om det hele, hvor der kommer frem, at Dennis selv har stået som pårørende i starten af covid-19.

Dennis mistede for ganske nyligt sin far, som var på plejehjem. En i forvejen trist situation, blev pludselig endnu hårdere for familien. Der var stor tvivl om, hvad der var tilladt og hvad der ikke var. Familien måtte heldigvis være samlet i den sidste tid, men siden hen er plejehjemmene lukket endnu mere ned. Udsyningen foregik med stor afstand, kisten blev transporteret ud af en branddør, så den ikke skulle igennem plejehjemmet og begravelsen fandt sted i kapel, hvor kun 10 mand var velkomne. 

 Alt dette blev meget upersonligt og hårdt for de nærmeste, hårdere end hvad det burde være. Sidenhen er der blevet lukket endnu mere ned, heldigvis må de allernærmeste pårørende dog være tilstede på stuen, ved de terminale beboere, men hvorfor spilde den sidste tid de har tilbage, med afsavn og ensomhed!? Hvorfor vente med at se sine nærmeste, til tiden snart er forbi!? Ud fra hver vores historie, opstod ideen med hjerterummet, ingen har fortjent at sidde alene og at være ensom. Dette er jo desværre ikke kun at se på landets plejehjem, men over hele Danmark, ja faktisk hele verden. Vi tænkte at dette skulle der findes en løsning til. Heraf opstod hjerterummet, som vi mener er en ideel løsning, når det nu ikke kan være anderledes i disse tider grundet covid-19, som hærger verden over. Vi kan også se, hvordan hjerterummet glæder familier og intet varmer mere, end at se gensynsglæden og kærligheden i brugernes øjne. 

 

Vi sætter stor pris på den store lokale opbakning vi har modtaget
Tusinde tak til pårørende og beboer, for afprøvning af Hjerterummet. Tak til Sønderborg Kommune for input og afprøvning af konceptet. Tak til Ældresagen for idéer til viderudvikling. Og et stor tak til vores lokale leverandører som har kastet, hvad de havde i hænderne for hjælpe os i mål med besøgspavillonen. Takken skal gå til SøBo Byg, Technocom, LMSign, Sydjydsk Glas, & Rum, My Film og Headquarters. Og selvfølgelig familie og venner.

 

Hjertelige hilsner
Preben, Meinhardt og Dennis